Kommunikation
for din virksomhed
I mindre virksomheder, er det ofte nogle få personer, som har alle de svære opgaver. Man har rigtig meget at se til.
Selv, hvis man kun ser på kommunikationen, vil der være en stor arbejdsbyrde. Strategier for social media, hjemmeside, interne strukturer og planlægning. Opgaverne er mange.
Man har brug for at være en blæksprutte - med hver arm i lidt af det hele. Til tider er det godt med en samarbejdspartner, som kan se på situationen med friske øjne.
Jeg er schweizerkniven indenfor kommunikation.
Strange Communication er en enkeltmandsvirksomhed i Odense, der består af mig, Sebastian Strange Bruun.
Min opgave er at lette den kommunikative byrde for mindre virksomheder.
Strange Communication arbejder på flere måder:
Kommunikationskonsulent og sparringspartner
Tekstforfatning
Fotografering
Strategisk planlægning
Målgruppeundersøgelse
Du kan kontakte mig ved behov - uanset om det er små eller store opgaver.
Men hvad kunne det være for nogle opgaver? Se et par eksempler herunder.
Ydelser
Konsulent
160 kr/timen
Opgaverne kan være meget varierende.
Jeg tager udgangspunkt i det, som dig og din virksomhed har mest brug for lige nu.
Én virksomhed kan have behov for en mere målrettet strategi for deres forskellige kunder. En anden kan have behov for nye lavpraktiske løsninger for den interne kommunikation.
Jeg kan hjælpe dig med f.eks. at få en ny struktur og give virksomheden en prioriteringsliste over hvilke opgaver, der bør løses først. Men jeg kan også hjælpe dig med at løse dem - det er op til dig.
Se det som at have en tilgængelig medarbejder, du kan kontakte, når behovet er der. En faglig ressource, som du kun betaler for, når du skal bruge den.
Har du spørgsmål? Så svarer jeg meget gerne på dem.
Fotografisk arbejde
190 kr/timen
Det er en uomgåelig sandhed, at gode billeder er med til at skabe dit brand og gøre virksomheden attraktiv for kunden.
Portrætter til dig selv eller dine medarbejdere.
Hvorfor ikke vise sig så professionel, som man er? Udseende er ikke alt, men det er et vigtigt redskab til at give det rigtige førstehåndsindtryk.
Virksomhedsfotografering dækker både over lokaler, facader og virksomhedens stemning. Hvad er det, man skal føle og tænke, når man ser billeder af virksomheden? Der er god grund til en sparringspartner med det rigtige udstyr.
Events. Både store og små arrangementer kan være den perfekte lejlighed til at vise det engagement, der lægges i virksomheden. At få kontakt til en fotograf, der har lyst til at sætte sig ind i virksomhedens fortælling og identitet - det kan kun være en fordel.
Research / undersøgelser
160 kr/timen
Der kan være god grund til at lave målgruppe-undersøgelser og interviews.
Det skærper dit fokus.
Det sørger for, at du kun bruger tid på de opgaver, der bringer værdi til virksomheden, samarbejdspartneren eller kunden.
Helt lavpraktisk kan jeg stå for at skrive spørgsmål og indsamle interviews fra dem, der er i målgruppen. Derfra kan jeg levere et vidensprodukt, der gør det nemmere at lave promoveringsmateriale, der rammer hovedet på sømmet.
Send en besked
Det er gratis at spørge!