Du har prøvet flere gange, men det bliver bare aldrig helt så flot, som du ønskede dig.

Det var sådan Christiane Hulthin havde det, da jeg snakkede med hende.
I denne case forklarer jeg lidt om hvordan jeg ved små ændringer og lidt kreativitet fik vist Hulthins virksomhed fra den side den fortjener.

*De grønne vindueskarme og planterne er et smukt match. Hulthin var ret glad for at få det her design-billede med.*

Frirummet er navnet på Christiane Hulthins virksomhed, der er placeret i ganske kort gåafstand fra Århus banegård. Samtaleterapi både for enkeltmand eller som par er hendes kerneopgave.

Det er en ret vigtig information for mig. Allerede her ved jeg med min baggrund i sundhedsvæsenet, hvor stor en magt omgivelserne har på samtalerne. Lokalerne, lyset, møblerne, kunsten på væggene osv. Alt er med til at sætte stemningen og enten være rammerne der åbner eller bremser for lysten til at have en muligvis vanskelig og sårbar samtale.

Uanset om man skal snakke online eller i lokalerne på Ryesgade 29, så er det afgørende, om man kan visualisere oplevelsen forud. De fleste synes ikke det er så rart at gøre sig selv sårbar og derfor vil man gerne være lidt forberedt på hvad man møder.

*Et virksomhedsportræt, der rummer både online kommunikation, rammerne for samtaler on-location og hvordan stemningen er.*

Fotograf og kommunikationskonsulent på samme tid.

Hvordan ser venterummet ud, hvis jeg skal sidde der? Skal jeg ligge på en af de der psykolog-sofaer? Er det mørkt og klaustrofobisk eller lyst og åbent?

Hulthin var klar over, at det var vigtigt med billeder, der afklarer nogle af de spørgsmål, som hendes kunder kan have forud for samtalerne. Men hun var også meget glad for at få den sparring, hun fik under fotoshootet. Hvad skal der være eller ikke være på billederne. Kleenex eller ej. Motiv, vinkling, lys og udstyret dertil er én side af sagen. En anden er hvad det mon kommunikerer til modtageren / beskueren.

Så hvad gjorde vi?

Det var desværre en ret overskyet og mørk dag. Man vil helst fange billederne i det smukkeste, bløde sollys, men det var heldigvis til at komme udenom.

Jeg havde en fotolampe med og brugte blitz en gang imellem. Ved gruppebillederne løftede vi sofaen frem så Hulthin og hendes samarbejdspartner kom frem i lyset fra vinduet. Det fungerede godt og efter kun en times tid var vi færdige.

Der var ret mange billeder – og det skal der også være. Når alle er kommet og har sat tid af, så skal der også være noget at vælge mellem. Vi prøvede lidt af hvert og fandt sammen frem til det, der fungerede bedst for virksomhedens udtryk.